Hundredemeterhuset, Haslevvej 11, 4100 Ringsted.

Der var ikke var flere kommunale lokaler og haller til rådighed i 2017. Der var heller ikke den store kommunale vilje til at hjælpe nye aktiviteter i gang, Løsningen blev, at oprette SPORTSINITIATIVET med en gruppe lokale ildsjæle. Initiativet har siden samlet materialer og analyseret indtil i dag, hvor Ringsted Sport står midt i starten på et nyt koncept med:

  • Foreningshus: Kultur Sport Sundhed.
  • Flere foreninger – fælles løft og drift
  • Multifunktionelle faciliteter i ”eget” hus, åbent hele dagen.
  • Grundtræning og motion – Fysisk og mental holdtræning.
  • Grøn Sport / Combi Sport. – Flere mindre idrætter og kombinationer af disse både indendørs eller som Grøn Sport i området Ved Volden, Batteriet 1, Kaserne Park området, 4100 Ringsted.
  • Og meget mere, som vi gerne viser frem.

I Ringsted Sport tror vi, at fællesskabet er en vigtig faktor, når det kommer til at få folk til at dyrke idræt og blive ved med at dyrke idræt. Derfor har vi sammen, på alle områder søgt, at skabe plads til at fællesskaberne kan dyrkes og blomstre.

Vi ønsker at skabe en kultur omkring idrætslivet, som kan være med til at fastholde medlemmer i foreningslivet, fordi vi er mere end bare et træningscenter eller en idræt.

KULTUR SPORT SUNDHED

Vores formål er, at skabe livskvalitet gennem fysisk træning, socialt samvær og kulturel udfoldelse i et multifunktionelt DGI -kraftcenter, tidssvarende i tid og rum..

i projektet Ringsted Sport er målet at skabe rammerne således medlemmer i alle aldre, med forskellige udgangspunkter kan dyrke flere forskellige idrætter i fleksible faciliteter og i kombinationer

Hos Ringsted Sport har vi faciliteterne til dem, som ønsker konkurrencesporten, hyggeidrætten, motionsdyrkning eller genoptræning.

Der er lagt vægt på, at alle skal være velkomne og der er et udbud af aktiviteter, der kan tilfredsstille krav om tilgang og mange forskelligartede interesser. Det er aldrig for sent at begynde et mere aktivt liv.

Alle ledere og instruktører er frivillige. Ved specialtræning arbejdes sammen med faguddannede instruktører og lærerkræfter.

Samarbejde med organisationer, institutioner, firmaer og personalegrupper.
Vi samarbejder med partnere fra flere forskellige organisationer, institutioner, virksomheder og foreninger – især i Senior- /Sundhedstræning, ved aktivitetsdage og foredrag.

Åben Skole
Vores første aktivitetssatsning med partnere var for skoler og institutioner. Her blev der udarbejdet et koncept for Åben Skole aktivitet, der er målrettet koncentration og fokus. Vi har udbudt bueskydning og biatlon, FITT og esportskole i 2 år og er blevet meget positivt modtaget og vi glæder os over de mange unge, der besøger vores faciliteter. Vi har også grej og instruktør til aktiviteter på den enkelte skole eller institution for holdundervisning eller i hele dage.

Medarbejdermotion
Ringsted Sport henvender sig til firmaer og personalegrupper om samarbejde. Det indbefatter en åben grundtræning i Maskinrummet – morgen, eftermiddag eller aften. Dertil kan vælges en åben holdtræning, hvor alle kan deltage og være med uanset form. Der er mulighed for deltagelse i de åbne Powerhold, hvor der kræves en god kondition.

Der oprettes også lukkede hold, hvor der udelukkende er deltagere fra aftalepartner. Her er både motionstræning for alle og specialtræning for personalegrupper, hvor aktiviteten kan understøtte den enkelte deltager i vanskelige arbejdssituationer eller som social- eller vedligeholdelsestræning.

Vi ses i trygge rammer